Opposition til EU's Spilskat: Hesteveddeløbsinteressenter slår alarm

Diskussionen om en EU-dækkende skat på online-gambling intensiveres. Repræsentanter for den europæiske hestevæddeløbsindustri har sluttet sig sammen for at beskytte deres sektor mod de planlagte afgifter fra Bruxelles. Kernen i sagen er finansieringen af EU-budgettet for årene 2028 og 2034. European and Mediterranean Horseracing Federation (EMHF) og European Trotting Union (UET) sendte et formelt brev til Thomas Byrne, Minister of State for European Affairs, og Simon Harris, den irske finansminister. Da Irland i øjeblikket har formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, spiller regeringen der en nøglerolle i forhandlingerne.

Føderationerne argumenterer for, at væddemål på hestevæddeløb eksplicit bør undtages fra enhver plan om en ny EU-skat. De advarer om, at en yderligere økonomisk byrde kan underminere bæredygtigheden af den licenserede sektor. Risikoen for, at forbrugere migrerer til illegale markeder på grund af højere priser eller dårligere odds, anses for at være særligt kritisk. Dette ville ikke kun svække forbrugerbeskyttelsen, men i sidste ende reducere skatteindtægterne for de enkelte medlemslande, da sortbørsen ikke betaler afgifter. I mange lande er hestevæddeløb direkte afhængigt af indtægter fra lovlige væddemål til finansiering af avlsprogrammer, trænere og væddeløbsbaner.

Tal og fakta

Debatten blev indledt i februar 2026 af Victor Negrescu, næstformand for Europa-Parlamentet. Han ser en harmoniseret skat som en mulighed for at generere yderligere 2 til 4 milliarder euro årligt. Nyere skøn fra tænketanke antyder endda op til 5 milliarder euro om året. Dette står i kontrast til interesserne hos lande som Malta, hvor gamblingindustrien udgør cirka 12 procent af bruttonationalproduktet. Vedtagelse af en sådan skat kræver enstemmighed fra alle 27 EU-medlemslande. I Storbritannien forblev den generelle væddemålsskat for hestevæddeløb på 15 procent efter succesfuld lobbyvirksomhed fra British Horseracing Authority (BHA), hvilket tjener som model for de nuværende krav.

Baggrund

Konflikten næres af fremtrædende stemmer på begge sider. Mens den tidligere engelske landsholdsmålmand Peter Shilton støtter skatten for at begrænse reklamebudgetter og bekæmpe spilafhængighed, advarer brancheeksperter om konsekvenserne. Marteen Haijer, tidligere generalsekretær for European Betting and Gaming Association (EGBA), understregede tydeligt risikoen for dobbeltbeskatning:

"At pålægge en EU-skat oven i eksisterende nationale skatter vil kun forværre denne situation: udvide sortbørsen, skade europæisk forbrugerbeskyttelse og i sidste ende føre til lavere skatteindtægter for medlemslandene." - Marteen Haijer, tidligere generalsekretær for EGBA

Dr. Peter Truzla, præsident for UET, gentog dette synspunkt og udtalte, at lovligt spil er grundlaget for landdistriktsjob og hele sportens infrastruktur. En yderligere skattebyrde ville drive forretning til illegale operatører og massivt bringe forbrugerbeskyttelsen i fare.

Hvorfor det er vigtigt for tyske spillere

For tyske spillere kan en EU-dækkende skat have alvorlige konsekvenser. I Tyskland er markedet allerede strengt reguleret af den mellemstatslige traktat om hasardspil 2021 (GlüStV 2021). Høje skatter på indsatser er allerede på plads, hvilket ofte fører til lavere udbetalingsprocenter. Hvis Bruxelles indfører en yderligere afgift, bliver lovlige udbydere nødt til at justere deres marginer yderligere. Dette kan yderligere forværre det allerede begrænsede udbud fra GGL-licenserede operatører. Tyske brugere er allerede underlagt strenge regler som den månedlige indbetalingsgrænse på 1.000 euro og grænsen på 1 euro pr. spin for online spilleautomater. En yderligere stigning i omkostningerne ved lovligt spil kan bringe kanaliseringsraten i fare, da spillere i stigende grad kan forsøge at omgå LUGAS-overvågning og høje omkostninger hos ulicenserede offshore-kasinoer.

Hvad det betyder for GGL-licenserede kasinoer

Kasinoer med en licens fra Gemeinsame Glücksspielbehörde der Länder (GGL) ville stå over for en enorm økonomisk udfordring. Da de allerede overholder strenge tyske krav og betaler tilsvarende skatter, ville en EU-skat massivt begrænse deres konkurrenceevne mod sortmarkedet. GGL-hvidlisten omfatter udbydere, der er forpligtet til at opretholde de højeste standarder. En yderligere skattebyrde fra Bruxelles kunne føre til, at anerkendte udbydere skærer ned på deres marketingbudgetter eller helt trækker sig fra visse markedssegmenter. Dette ville give sortmarkedets udbydere, som alligevel ikke ville betale EU-skat, en yderligere konkurrencefordel og underminere den møjsommeligt etablerede regulering i Tyskland.